#FremMedSprog - men lad os skrue ned for anekdoterne

I september deltog NCFF i en konference arrangeret af Danske Gymnasier om fremmedsprogenes begrædelige situation i uddannelsessystemet. Den slags konferencer har der været en del af de sidste 20-25 år, hvor stadig færre ønsker at blive dygtige til fremmedsprog, og stadigt flere sproguddannelser er lukket.  Danmark er langsomt – sådan som det blev nævnt på konferencen – ved at blive en sprogørken. En sprogørken, der vil resultere i manglende udsyn og indsigt og røde tal på bundlinjen på længere sigt. En ørken, hvor store dele af befolkningen har en tro på, at hele verden taler engelsk og vil tale engelsk med os, fordi vi er så gode til engelsk, vi danskere. 
I det hele taget er det holdningen: vi er ret gode – endda til at være dårlige til sprog. Der diverteres ofte med historier om, hvor lidt fremmedsprog, man kan klare sig med, hvor åndsvagt et kasussystem tysk har, eller hvor latterligt mange ord engelsk har. 

Brug for viden og data

Men så sigende og rigtige, anekdoterne end er, mener vi, at der er brug for øget fokus på viden og data: Præcis hvorfor vil unge mennesker ikke dygtiggøre sig inden for fremmedsprog? Er det for svært? For let? Går det for langsomt? For hurtigt? Kan de ikke se relevansen? Er de ligeglade med relevansen, men gider bare ikke? Føler de ikke, at deres behov og forventninger imødekommes? Osv. Netop dette er NCFF i gang med at undersøge via en større såkaldt barriereanalyse, der præsenteres til centrets årlige konference 29. november i Middelfart. Barriereanalysen bygger på over 200 fokusgruppeinterviews med elever i 3., 6. og 8. klasse og 1., 2. og 3. g. 

Men der er også brug for at gøre status og kaste et blik på, præcis hvor galt det står til. 

Sprogenes ’dødsspiral’

Gymnasieelevernes sprogvalg er lige tikket ind på uddannelsesstatistik.dk, og for nylig kom optagelsestallene for universiteternes sproguddannelser. Sidstnævnte druknede i manglende ansøgninger til velfærdsuddannelserne. Men også den kommende estimerede mangel på fremmedsprogsundervisere, der kan lære de unge andre sprog og derigennem give dem indsigt i fremmede kulturer/tankemåder (og internationalt udsyn) er en historie værdig i denne tid, hvor netop kulturer og tankemåder brydes. 

Nedenfor illustrerer vi problematikken (sprogenes ’dødsspiral’) for faget tysk, men tendenserne gælder for andre sprog også. Vi zoomer ind på tysk, fordi både politikere og erhvervsliv synes at være enige om, at flere danskere skal kunne tysk (på forskellige niveauer).

Vi begynder med en delvis solstrålehistorie: Det går godt med tysk på grundskoleniveau. Andelen af elever med tysk fra grundskolen er siden 2012 steget næsten 5 procentpoint (fra 79 % til 84 %) Det skyldes nok især, at andet fremmedsprog blev obligatorisk fra 2014, hvorfor også andelen af elever med fransk på eksamensbeviset er steget et enkelt procentpoint (fra 9 % til 10 %), for fransks vedkommende dog med enorme regionale udsving: Majoriteten af elever med fransk kommer fra Region Hovedstaden. Derfor er den tyske fremgang kun en delvis solstrålehistorie, for den er sket på bekostning af den sproglige mangfoldighed, som vi som center mener, vil være efterstræbelsesværdig.

En stor del af eleverne med tysk vælger også tysk i gymnasieskolen, ofte – ser det ud til i ovennævnte analyse – dog som et strategisk valg. Vælger en elev et såkaldt fortsættersprog, er vedkommende nemlig kun forpligtet til at have dette på B-niveau, hvilket vil sige de første to år. Vælger eleven derimod at åbne sig for nye sprogkundskaber, skal eleven have sproget på A-niveau, dvs. tre år. Et fremmedsprog på A-niveau er ofte ensbetydende med, at eleven får flere A-niveaufag, end påkrævet, hvilket indebærer langt mere arbejde, udover naturligvis mere kunnen og viden. 

Markant fald i gymnasieelever med fremmedsprog på A-niveau

Til trods for gymnasiereformens ønske (2017) om at styrke fremmedsprogene, er der sket en markant forskydning i andelen af STX-elever med et fremmedsprog på A-niveau. Danske elever er altså blevet væsentligt dårligere til fremmedsprog. Det sås allerede ved den første årgang efter reformen: Antallet af studenter med tysk fortsætter A faldt nemlig med over to procentpoint fra 2019 -2020, fra 8 % af årgangen til knap 6 %. Ifølge de seneste tal dykker tallet igen med et procentpoint fra 2021-2022, så vi nu er nede på 4,7 % af en årgang med tysk fortsætter A på studenterbeviset.  Et fald på 44 % over en tiårig periode (fra 2012-2022). Der er samme tendens på HHX. Fortsætter tendensen, forudser vi, at tysk fortsætter A på STX er nærmest uddødt om allerede 5 år! Det rimer ikke så godt på ønsket om at styrke tyskkundskaberne i Danmark. 

Løfter vi lige blikket væk fra tysk ses den samme tendens for fransk, der også har halveret andelen af STX-studenter med fortsætter A, for italiensk og faktisk også for engelsk A, der er faldet med 10 procentpoint fra 65,5 % af STX-studenterne til 55,2 %. Det eneste sprog, der har fået flere A-niveau elever er kinesisk, der – fra et lavt niveau – har tredoblet antallet i perioden (fra 89 elever til 288). 

Det kan indvendes, at A-niveau ikke er påkrævet for at tage en videregående uddannelse med sprog og dermed kunne blive gymnasielærer. Det er korrekt. Fx kræves kun fortsætter B-niveau for at læse tysk på universitetet. Ifølge 2022-tallet har næsten 52 % af en årgang fortsætter B-niveau i tysk, det svarer til over 13.000 elever. Medregner man fortsætter A-eleverne, havde over 56 % af STX-årgangen tysk på enten fortsætter A- eller B-niveau i 2022. 

Disse over 14.000 elever havde altså mulighed for at vælge en videregående uddannelse med tysk. Det er derfor ikke mindre end dybt bekymrende, at de danske universiteter har mere end halveret deres samlede optag af bachelorstuderende i tysk fra 120 i 2013 til 53 i 2022, et fald på 56 %. Fortsætter tendensen, vil universiteterne snart ikke længere have kritisk masse til at opretholde tyskuddannelser, der kan levere gymnasielærere. Med et optagelsestal på 53, et stort frafald og en viden om, at kun ca. halvdelen af tysk-bachelorerne tager en kandidatgrad i tysk, kan det forudses, at der ud af 2022-årgangen om 5-6 år vil blive uddannet højst en håndfuld kandidater med gymnasielærerprofil. Epinion lavede for ca. et år siden en fremskrivning af lærerdækningen for NCFF, der viste en kommende mangel på tysk-, fransk- og italiensklærere. En mangel, der kun vil blive større i lyset af de nye optagelsestal. Fremskrivningen viser også en kommende mangel på tysklærere til grundskolen. 

Det er relevant at spørge, hvad der kan gøres for at vende udviklingen. Den nylige rapport fra Følgegruppen til Danmarks sprogstrategi, som blev drøftet på seneste møde i NCFF’s Advisory Board, peger på en række områder: der kan fx kastes et kritisk blik på studieretningsbindinger og regler ift. fagsammensætning på ungdomsuddannelsesniveau, og der kan tænkes mere i tværfaglige samarbejder.  

På både grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau er der undertiden røster fremme om at tvinge eleverne til at fortsætte med deres fremmedsprog fra grundskolen (ud over engelsk), og for langt den største del af elever uden for Storkøbenhavn altså tysk. Ændringer i struktur og regler kan være en vej at gå. Om det giver de mest motiverede elever, er måske mere til diskussion. På baggrund af indtrykket fra NCFF’s barriereinterviews kan vi konstatere, at de unge allerede føler, at de ikke har noget valg, men faktisk synes åbne for at lære andre sprog. De vil gerne (siger de i hvert fald). Men de ønsker at kunne vælge og at dyrke særlige interesser, ligesom de efterlyser at kunne se, at det, de lærer, giver mening for dem.

Så lad os holde os holde os til fakta og skaffe os endnu mere viden om området, og lad disse fakta nå politikere og andre beslutningstagere, så de beslutninger, der træffes, baserer sig på viden og kendsgerninger. Det vil NCFF fortsat arbejde for, så længe vi kan. #FremMedSprog.

Relateret materiale

• Databaseret status på de tre uddannelsesniveauer - præsenteret på møde i Advisory Board 22. september
• NCFF-statusrapport: Franskfagets udvikling gennem de sidste 10 år - lignende rapporter for andre sprogfag er under udarbejdelse 

NCFF medvirkede desuden16. september i indslaget "Tysk, fransk og italiensk i frit fald" i Orientering på P1, hvor NCFF talte om fremmedsprogenes ’dødsspiral’ i uddannelsessystemet. Programmet, som ikke længere er tilgængeligt på DR's sider, handlede også om Rusland og Tyskland, hvilket i øvrigt kun vidner om sprogs relevans ift. aktuel information til danskerne, om hvad der sker i udlandet.