Læringsfællesskaber
Vi anbefaler, at man som skole organiserer lærerne i sprogteams, som inkluderer lærere fra alle sprogfag inkl. engelsk og klassetrin, og at man etablerer et læringsfællesskab for lærerne. Et læringsfællesskab er en struktur, der fremmer kollegers samarbejdet om undervisningen. Et samarbejde, der kan styrke elevernes oplevelse af sammenhæng og progression i sprogfagene.
I læringsfællesskabet mødes lærerne for i fællesskab at udvikle nye aktiviteter og forløb med afsæt i centrale fremmedsprogsdidaktiske emner eller relevant data. Herigennem skabes en øget bevidsthed om egen og andres praksis.
Det er måske indlysende, at det er vigtigt for forståelse for og forankringen af ny viden, at man prioriterer at mødes og tale om den, udvikle undervisningen i fællesskab, afprøver den nye viden og derefter samle op på erfaringerne. Det sker dog ofte, at lærere kommer hjem fra et kursus og måske ændrer noget i egen praksis, men samtidig finder det svært at få den nye viden formidlet til kollegaerne. Her kan det at arbejde i et læringsfælleskabet sikre vidensdeling og understøtte en bredere forankring af viden.
Sprogteamet kan fx mødes i to læringsfællesskaber årligt og her systematisk arbejde med forskellige fokusområder. Det kan være med udgangspunkt i modellen “Læringsfællesskabscirklen”.
Læs mere om modellen herunder:
Læringsfællesskabscirklen - en enkel model
- Første trin i modellen er fokus. Fokus kan fx være at se på mundtlighed – hvordan styrker vi elevernes mundtlige færdigheder? Man kan også se på mere kvantitative data som karakterer. Helt konkret kan fokus fx være en tekst, som sprogteamet skal læse, et oplæg af resursepersonen eller ledelsen eller et eksternt kursus.
- Dernæst kommer første møde i læringsfællesskabet – her mødes sproggruppen og taler om de input, de har fået og udveksler synspunkter. Det er også her de beslutter, hvordan de vil afprøve den nye viden i undervisningen. Det kan være nogle enkelte øvelser eller et helt forløb. Sproggruppen kan vælge at afprøve det samme eller hver især lave forløb, øvelser, m.m.
- Undervisningen er individuel, men nogle grundskoler arbejder med co-teaching og har derfor mulighed for sammen to og to at afprøve de nye øvelser eller forløb.
- Andet møde i læringsfællesskabet er her, hvor lærerne samler op på erfaringer fra undervisningen og deler input fra eleverne. Herefter beslutter de om de skal fortsætte med at udforske og afprøve fx nye greb med mundtlighed i undervisningen eller om de skal kaste sig over et nyt emne.
Flere redskaber og resurser
Her er en række redskaber til at igangsætte, videreføre og facilitere fællessproglige læringsfællesskaber:
Pixier
Pixierne fra NCFF formidler viden om:emner, der er centrale i fremmedsprogsundervisningen. De indeholder også spørgsmål til at igangsætte refleksion over egen og fælles praksis herunder lærerkognitionsøvelser. Foreløbig har vi udgivet pixier om emnerne:
- flersprogethed
- funktionel grammatik
- interkulturel kommunikativ kompetence
- mundtlighed
- ordforrådstilegnelse
Materialer
- Fem mini-aktionslæringsforløb, som lærerne kan arbejde med i egen undervisning:
- Download forløbene i én samlet fil eller find dem som tilknyttet materiale med pixierne i vidensbanken - Anvisninger/skabeloner, som kan bruges til mødestruktur og -facilitering:
- Download eksempel på en dagsordensskabelon til møder i læringsfællesskabet
- Download eksempel på møder i læringsfællesskabet
Andre resurser
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og det nationale naturfagscenter ASTRA har samlet diverse redskaber og materialer til facilitering og understøttelse af læringsfællesskaber og teamsamarbejde.
EVA:
- Om læringsfællesskaber i grundskolen
ASTRA:
- Om læringsfællesskaber på de gymnasiale uddannelser
Tre cases om læringsfællesskaber
Tre sprogfagsvejledere fra projektet Fremmedsprog, forandring og forankring giver her beskrivelser af, hvordan etableringen af læringsfællesskaber på deres skoler har bidraget til en positiv udvikling af fremmedsprogsundervisningen.
Læringsfællesskaberne har ifølge dem styrket samarbejdet mellem lærerne og givet en ramme for og indhold til den faglige udvikling. De beskriver samtidig de udfordringer, der følger med implementeringen af de nye tiltag.
De tre sprogfagsvejledere kommer fra tre forskellige kommuner og tre meget forskellige skoler:
- en skole for unge mellem 13 og 19 år
- en almindelig folkeskole i hovedstadsområdet
- en mindre landsbyskole