Fem år med NCFF - #FremMedSprog

NCFF fylder i dag fem år som nationalt center i Danmark. I både Vest på Aarhus Universitet og i Øst på Københavns Universitet har vi fejret fødselsdagen med kage og en kort pause væk fra møder og computerskærme. Men de fem år er også en oplagt anledning til at kaste et blik på, hvad der indtil nu er sket i NCFF’s levetid. Hvilke milepæle er nået, og hvad har vi på tegnebrættet de kommende år?

Det gør vi med et interview med NCFF’s centerledere, Hanne Wacher Kjærgaard og Mette Skovgaard Andersen, hvor de ser tilbage på de seneste fem år og samtidig skitserer centrets videre arbejde med at styrke fremmedsprogsområdet.

Fem år er nu gået, og NCFF har på papiret stadig i hvert fald to år tilbage. Hvad er jeres umiddelbare tanker, hvis I zoomer ind på den tid, NCFF har eksisteret i?

Hanne:
- Jeg tænker mange ting. Men først og fremmest, at det er ret vildt, hvad vi nået i en periode, hvor der også lige kom en epidemi indover. For lidt over fem år siden mødte Mette og jeg hinanden for første gang på et hotel i Odense. Vi kendte ikke hinanden. Jeg havde i størstedelen af mit arbejdsliv indtil da undervist kommende engelsklærere på læreruddannelsen i Aarhus og dertil arbejdet med it og læring, mens Mette havde en baggrund med tysk fra universitetssektoren, nærmere bestemt Copenhagen Business School. Så vores veje havde aldrig krydsedes før. Jeg havde ved centrets åbning allerede tre medarbejdere i Aarhus. Mette var netop blevet ansat i København, hvor der kun var hende, så her skulle der indledes en rekrutteringsproces, og sammen skulle vi opbygge en organisation og få de 99 millioner fra ”Strategien for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet” ud at arbejde på bedst mulige vis.

Mette:
- Ja, det er faktisk lidt særligt at tænke tilbage på. For selvom strategien var forholdsvis tydelig ift. målsætninger for centret og ift. hvilke midler, NCFF kunne bruge, så var centret den første tid på mange måder en start-up, som skulle finde sin identitet, identificere og prioritere indsatsområder og igangsætte initiativer, opbygge kanaler og kommunikationsplatforme og blive kendt i fagmiljøerne på alle uddannelsesniveauer og i kommuner, regioner, virksomheder og hos andre interessenter. I den proces var en række interessentmøder rundt i landet utrolig frugtbare. Derfor kommer vi faktisk også til at gentage dem i den kommende tid, dog i en lidt anden form. Vi indkalder nemlig personer fra de knap 400 institutioner, som har deltaget i NCFF-støttede projekter, og andre interesserede til møder forskellige steder rundt om i landet. Vi håber at kunne få nogle af disse møder i kalenderen allerede inden årets udgang, og ellers bliver det i starten af 2024. Vi gør dette, dels for at blive klogere på, hvor NCFF kan blive skarpere, dels for at få input til centrets videre virke.

Optagelsestallene til sproguddannelserne på universiteterne ser ikke just gode ud, faktisk bliver de over en bred kam ved med at falde – så her er vel allerede et opmærksomhedspunkt?

Mette:
- Bestemt. Der er stadig mere end nok at gøre. Men der var næppe nogen, der havde forestillet sig, at NCFF ville kunne lykkes at komme i mål med at vende den bekymrende udvikling på de videregående uddannelser på fem år, selvom vi i år faktisk noterer os en fremgang for nogle sprogfag på flere læreruddannelser. Det er, som vi tidligere også har været inde på i NCFF’s nyhedsbrev, og som strategien også fastslår, et langt, sejt træk, som kræver mange år, samtidig med, at en række andre faktorer også spiller ind. Når sproguddannelser lukker, som vi har set tendenser til over de sidste 10 år, så er kompetencetabet massivt, og det er særdeles svært at genskabe på kort tid. Tænk blot på tolke- og oversætterområdet. Danmark kan simpelthen ikke levere kvalificerede folk til EU, for uddannelserne og det specialiserede kompetenceniveau findes knapt.

Men du har ret i, at NCFF her har en rolle – også fremadrettet, både ift. at bidrage med viden og understøtte, at sprogfagene og -uddannelserne udvikler sig og bibeholdes, ligesom vi stadig skal bidrage til at gøre elever opmærksomme på fremmedsprog og mulighederne ved at kunne sprog. Og ikke mindst fortsat skubbe til og påvirke diskursen om sprog i Danmark. Så vi skal altså på den ene side være realistiske ift. situationen, men vi skal også sammen med miljøerne og aftagerne bredt huske de gode historier og bidrage til at tale sprog og kompetencer i sprog op. Og sige, at engelsk er godt, men ikke altid nok. Og her er der sket noget.

Hanne:
- Gennem de senere år ser vi også i NCFF’s egen, om end håndholdte medieovervågning, en udvikling, som peger i retning af flere positive historier om sprog end negative. De negative historier springer dog ofte i øjnene, for de har været de samme i en årrække; men tæller man sammen, fylder de positive historier faktisk mere og mere. Vi ved også fra eleverne, at de egentlig gerne vil lære sprog – og helt specifikt lære at tale. Men de savner mundtlighed i sprogundervisningen og mister motivationen og interessen undervejs i uddannelsessystemet. Så der er områder, hvor vi via vores arbejde er blevet skarpere på, hvor der kan sættes ind. Trods rigtig god fremmedsprogsundervisning mange steder i både grundskolen og på ungdomsuddannelserne og lærere, der knokler for sagen, tyder meget på, at det kommunikative sprogsyn og det funktionelle grammatiksyn ikke har vundet fodfæste overalt. Det kunne bl.a. kalde på en fælles samtale om fremmedsprogsdidaktik i sproguddannelserne, og om hvad sprogfagene skal kunne anno 2030 fx og om eksamensformerne. Og når nu vi er inde på opmærksomhedspunkter, er det også oplagt, at digitale værktøjer og AI som områder bør inddrages mere i fremmedsprogsundervisningen og elevernes læring. Her er mange sproglærere i gang og gør brugbare erfaringer, men den teknologiske udvikling går ekstremt hurtigt, så der er masser at tage sig til og følge med i. Og vi skal nok ikke alle sammen være eksperter på AI, men bidrage med en faglig vinkel, som gør, at vi kan udnytte teknologierne bedst muligt for undervisning og læring af fremmedsprog.

Fem milepæle med NCFF

Hvis vi ser på, hvad der er sket de sidste fem år, og I tilsammen må fremhæve fem ting, som NCFF har udrettet – hvad er så de?

Mette:
- NCFF bidrager med mere viden og data om fremmedsprogsområdet
Både gennem centrets egne undersøgelser og i forbindelse med projekter har vi fået belyst en række områder, som vi i Danmark enten vidste for lidt om tidligere, eller hvor synspunkter blev mere baseret på antagelser og formodninger end egentlig viden. Det gælder fx fremtidig lærermangel i sprogfagene, behovsundersøgelser, aspekter omkring sprog som tillægskompetence og forskellige sprogfags udvikling over tid for at lave et par nedslag. På disse områder har vi fået flere indsigter, så vi nu ved, at der bliver massive lærerdækningsproblemer i tysk og fransk. Ser vi på gymnasieområdet forventes den potentielle lærerbestand i tysk at falde med 18 % i 2040 og i fransk med hele 36 %. Vores undersøgelser tyder derudover på, at 75 % på tværs af fagområder oplever gevinster ved at kunne andre fremmedsprog end engelsk i arbejdslivet, og det står også klart, at gymnasiereformen ikke har virket efter hensigten, når det gælder sprogfagene. Særlig grelt ser det ud med antallet af elever, der vælger sprog på A-niveau, som stort set er faldet i alle sprogfag, ligesom de sproglige studieretninger lider. Men vi mangler fortsat viden, data og tal på en række områder. Netop nu er vi i gang med at se nærmere på sprogstuderendes valg af sprog, deres motivation og oplevelser på studierne på landets professionshøjskoler, og vi håber snart at kunne gå i gang med universiteternes uddannelser.

Hanne:
- NCFF har til dato støttet 109 aktivitets- og udviklingsprojekter med puljemidler
Antallet af projekter er måske ikke så overraskende, da vi valgte, at en stor del af centrets midler netop skulle uddeles gennem projektmidler fra en pulje, som fremmedsprogsmiljøerne kunne søge. Men at hele 394 forskellige institutioner fra de tre uddannelsesniveauer har været involveret som deltagere i NCFF-projekter i en tid, hvor alle undervisere er under pres, er vi faktisk stolte af. Det er også værd at nævne, at udviklingsprojekter, som har involveret de videregående uddannelser, i høj grad har vist sig at bidrage til forskningsartikler i diverse tidsskrifter og til oplæg på forskningskonferencer. Et bidrag, vi i NCFF er glade for, da det viser, at vi kan understøtte den nødvendige forskning og dermed den nye viden på anden vis end ved at give direkte bevillinger. Men det viser også, at udvikling og forskning hænger tæt sammen. Mange projekter var helt sikkert ikke blevet iværksat uden støtten fra NCFF. Der er tale om både større og mindre projekter, som alle har haft til formål at sætte fokus på og styrke fremmedsprogene. De har omhandlet emner inden for brobygning, strategisk arbejde med fremmedsprog, afdækkende undersøgelser, didaktisk udvikling, herunder forløb inden for eksempelvis ordforråd, flersprogethed, CLIL og tidlig sprogstart, ligesom vi har haft en række særlige calls, som har genereret projekter inden for mundtlighed, funktionel grammatik samt it og digitale værktøjer. Vi har en større formidlingspukkel ift. de mange afsluttede projekter i vores vidensbank, men det er en prioritet, at den viden, som er brugbar for andre, kan komme ud og blive anvendt. Så hold øje med vidensbanken i den kommende tid – der er en hel del på vej, ligesom vi i kommende nyhedsbreve vil gøre jer opmærksomme på et udvalg af nye materialer siden sidst.

Mette:
- Vi har fået en sprogfagsvejlederuddannelse i Danmark
Med inspiration fra naturfagene har NCFF gennem et treårigt udviklingsprojekt bidraget til, at Danmark nu også har en sprogfagsvejlederuddannelse. Et efter- og videreuddannelsestilbud, der er målrettet fremmedsprogslærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, og som udbydes af professionshøjskolerne. Det er kæmpestort og lykkedes kun ved at fem kommuner hver med en række skoler gik med på projektideen, og at A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal gav midler til efter- og videreuddannelse for lærerne fra de deltagende skoler, da NCFF ikke må iværksætte efter-/videreuddannelses- og kursusaktiviteter med egne midler. Men vi vidste fra NCFF’s undersøgelser, at der var et behov for kompetenceudvikling blandt lærere i sprogfagene, og vi kunne se potentiale i et projekt, som ikke kun opkvalificerer den enkelte, men kan give et løft til organisationen. Undervejs i projektperioden blev to af uddannelsens tre moduler udviklet på tværs af professionshøjskoler og universiteter, ligesom skolernes øvrige sproglærere blev tilbudt undervisningsforløb i fem fagdidaktiske emner. Sprogfagsvejlederne i projektet blev færdiguddannede i sommer, og flere er nu i gang, siden uddannelsen for første gang blev udbudt ordinært for knap et år siden. Vi håber, at de nye sprogfagsvejledere i samarbejde med ledelserne vil lykkes med sætte sprogfagene på dagsordenen på skoler og gymnasier, skabe sammenhæng og lærersamarbejder på tværs af fremmedsprogfagene og etablere faglige netværk med andre sprogfagsvejledere på såvel kommunalt som nationalt plan.  NCFF hjælper gerne, og vi håber, at professionshøjskolerne fortsætter udbuddet af uddannelsen. Hvis du vil  vide mere om resultaterne fra dette udviklingsprojekt, så kom med til NCFF’s konference i december.

Hanne:
- NCFF’s forskellige initiativer med fokus på fremmedsprog målrettet elever
En fjerde ting, NCFF har udrettet med en vis succes, er viften af tiltag og tilbud til sprogundervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, som lærere gennem tiden har kunnet bruge til at sætte fokus på fremmedsprog. Der har været forskellige sprogkonkurrencer. Netop nu er der én målrettet franskelever på begge niveauer, og ”Dyrk Sproget” i gymnasiefagene fransk, italiensk, kinesisk, spansk og tysk går også snart i gang, om end i et nyt format. Værd at fremhæve er også, at de 14 NCFF-film i ”Gå ikke glip”-serien tilsammen er blevet vist mere end 76.000 gange, og andre materialer til gymnasiefaget Almen Sprogforståelse og karrierelæring downloades fortsat flittigt. Der er også stor interesse for NCFF’s korps af fremmedsprogsambassadører, som rykker ud to gange om året for at fortælle gymnasieelever om værdien af sproglige kompetencer i arbejdslivet. Tidligere sendte vi også sprogstuderende fra læreruddannelserne og universiteterne ud på uddannelsesmessen KarriereTanken samt til skoler og gymnasier med FremMedSprog-aktiviteter. Sidstnævnte kommer vi til at relancere, men i en anden form, ligesom vi holder gang i hjemmesiden uddannelsermedsprog.dk, der samler information om alle bacheloruddannelser med sprog. I morgen, den 26. september, er det også ”Den Europæiske Sprogdag”: En årlig begivenhed, som også fandtes før NCFF kom til, og som bruges som anledning til at afholde lokale sprogdage og aktiviteter, der skaber sprogbegejstring og synlighed på skoler og uddannelser i hele landet.

Mette:
- NCFF bringer sprogfolk sammen
Denne sidste ting springer måske ikke umiddelbart i øjnene, men jeg tror, at det har en enorm betydning for fremmedsprogsområdet, at NCFF kan samle undervisere på tværs af niveauerne til eksempelvis vores danske og internationale konferencer, til møder og gennem tværgående netværk og via projekterne. Som Hanne nævnte indledningsvis, så var vi aldrig tidligere stødt på hinanden, til trods for at vi begge har arbejdet med fremmedsprog gennem hele vores arbejdsliv. Og det karakteriserer området ganske godt: Det er temmelig komplekst med mange niveauer og siloer på langs og på tværs i uddannelsessystemet. At NCFF bidrager til at åbne døre og bringer fagfolk sammen er den eneste vej frem til sammenhæng og en stor gevinst for sprogfagene i Danmark.

Og hvad så nu? Der er to år tilbage af den nuværende bevilling. Hvad skal ske?

Hanne:
- Jeg synes, vi undervejs har løftet sløret for en del allerede. NCFF har masser af ting i gang og skibe at sætte i søen. Og der er væsentlige samtaler og drøftelser at tage, når det gælder sprogfagene og deres videre udvikling. Også ift. at gøre en usynlig kompetence mere synlig. Området kalder stadig på handling, når det gælder løft og styrkelse af sprogfagene i Danmark, som strækker sig langt ud over de kommende to år. At centret blev forlænget, er vi enormt glade for. Det giver os lidt ekstra tid. Vi anerkender også bevillingen fra Christiansborg til løft af tysk og fransk på de videregående uddannelser – de sprogfag, hvor lærermanglen bliver størst, og håber, den bidrager til det ønskede løft. Men vi må fortsat have det lange lys på og italesætte et behov for fortsat opmærksomhed på sprogfagenes eksistens og berettigelse. For det er ikke kun tysk og fransk, som er trængt. Danmark risikerer at miste flere sproguddannelser de kommende år. Og sprogtab betyder tab af viden, tab af magt og tab af dansk indflydelse i EU og i verden.

Mette:
- I forlængelse heraf vil der også i fremtiden være et behov for, at nogen kan kaste et samlet blik på sprogfagene. Det kan NCFF, ved at vi opererer på alle niveauer i uddannelsessystemet. Centret har hidtil i vid udstrækning været aktivitetsbåret, men vi arbejder i de seneste år i retning mod at blive et videns- og udviklingscenter. Det gør vi netop, fordi vi kan se et behov herfor - også på længere sigt. Vi håber naturligvis på, at andre kan se værdien af NCFF, og på at, NCFF bliver et permanent center, men uanset hvad fremtiden bringer må vi sikre os, at de foreløbigt resterende midler bliver anvendt så fornuftigt som muligt. Vi har som konsekvens måttet justere lidt på nogle af vores tiltag, som har vist sig at være for omkostningstunge, så vi ad den vej kan frigøre midler, som fx i stedet kan gå til at få udarbejdet undersøgelser inden for områder, som bør belyses nærmere. Dette betyder også, at sidste mulighed for at søge om midler til udviklingsprojekter både under og over 200.000 kroner bliver 1. februar 2024, så projekter kan nå at blive gennemført, afsluttet og afrapporteret inden for den nuværende bevillingsperiode. Man vil dog fortsat kunne få netværksmidler, og vi er altid klar til sparring om, hvordan man arbejder strategisk med fremmedsprog og får de unge til at se, hvad fremmedsprog kan og gør.