Anbefaling #9

Agér som flersprogslærer frem for enkeltsprogslærer

  • Brug elevernes mange forskellige sproglige og kulturelle ressourcer, ressourcer eleverne ofte ikke selv er bevidste om, til at opnå bedre sproglige og kulturelle kompetencer for alle elever i klassen.

  • Sørg for at disse bringes i spil i arbejdet med sproglig og kulturel bevidsthed på tværs af sprog.

Begrundelse for anbefalingen

Ved at undersøge og sammenligne forskellige sprog i forskellige kontekster bliver eleverne bedre til at afkode kommunikationen i endnu ukendte situationer. 

I undervisningen kan der fx lægges op til at:

  • undersøge særlige træk ved sprog og kommunikation på målsproget sammenlignet med andre sprog, inklusiv elevernes modersmål,
  • undersøge non-verbal kommunikation i forskellige kontekster,
  • undersøge sprogbrug i forskellige kulturelle kontekster, 
  • undersøge forskelle mellem tale og skriftsprog og
  • undersøge tekstopsætning i forskellige genrer på digitale medier på forskellige sprog.

Anbefalingens relation til Fælles Mål

Om at bruge flersprogede ressourcer i sprogundervisningen

I tysk, fransk og engelsk bliver der i mål, læseplan og vejledning henvist til de sproglige ressourcer elever har fra dansk og andre sprog, som noget der skal udnyttes, når de tilegner sig et nyt sprog (Børne- og Undervisningsministeriet 2019a, Børne- og Undervisningsministeriet 2019b, Børne- og Undervisningsministeriet 2019c).

Eksempler:
I engelsk s. 28 fagets identitet, s. 36 læsning, s. 37 engelsk som adgang til verden (Børne- og Undervisningsministeriet 2019a); i tysk på lige vis fx i forbindelse med kommunikative færdigheder, ordforråd, udtale, kultur (s. 34) og på side 29 “ … henvises til alle de andre sprog, som eleven har stiftet bekendtskab med” (Børne- og Undervisningsministeriet 2019b).

I de fleste situationer argumenteres der med sprogslægtskabet mellem engelsk, tysk og fransk. 

Teoretisk baggrund

Forskning i sprogtilegnelse har vist, at sproglige kompetencer på ét sprog har direkte konsekvenser for tilegnelsen af andre sprog (Garcia 2013, Bialystok 2009). Derudover understreger forskningen i motivation ligeledes, at omgivelsernes anerkendelse af ens kompetencer påvirker ens engagement i undervisningen positivt (Mercer & Dörney 2020). 

Den forskningsbaserede udvikling af flersprogethedsdidaktik har vist at fremme elevers muligheder for at tilegne sig sprog (Krogager Andersen 2020, Drachmann & Daryai-Hansen 2018). 

Det skal ligeledes nævnes, at mange internationale forsknings- og udviklingsprojekter, ikke mindst dem som er blevet udført efter 2000 og frem til i dag i rammerne af European Center for Modern Languages (ECML) Graz, har bidraget til udviklingen af tre ansatser af flersprogethedsdidaktik, jf. Daryai-Hansen 2021

1. Den integrerede sprogdiaktik skaber forbindelser til andre sprog, som eleverne allerede kender, herunder de sprog, som alle elever undervises i (dansk, engelsk...) - elevernes førstesprog i individuelle læringsrum 

2. Interkomprehensionsdidaktik (den gensidige sprogforståelse mellem beslægtede sprog) fokuserer på receptive færdigheder - elevernes førstesprog som beslægtede sprog

3. Den sproglige opmærksomheds- og anderkendelsesdidaktik integrerer alle mulige sprog og sproglige varieteter, herunder - elevernes førstesprog i det fælles læringsrum

Tilgangene er anvendt i rammerne af projekterne ‘Tidligere sprogstart’ (2018) og ‘Tegn på sprog’ (Laursen 2019). I projekterne blev også udviklet en række konkrete eksempler på, hvordan flersprogethedsgreb kan integreres i det mere traditionelle sprogarbejde.