Intern tværfaglighed
Et begreb til beskrivelse af kernen i fremmedsprogsfagenes identiteter, og som i store træk består af to dele: sprogfærdighed på den ene side og kulturforståelse på den anden. Daryai-Hansen, & Fernandez (2019), s. 36.
Lærerkognition
Et begreb for hvordan lærere anvender det netværk af viden, tanker, følelser og holdninger omkring deres fag som udgangspunkt for deres pædagogiske og didaktiske valg (Daryai-Hansen & Henriksen 2017), Borg 2015).
Praksisnær professionsudvikling
Efteruddannelse af lærere skal være praksisnær, koblet til handling og bygge på læreren som den reflekterende praktiker. Aktionslæringsprojekter er velegnet til denne form for professionsudvikling (Daryai-Hansen & Henriksen 2017, Borg 2015).
Autenticitet
Der kan være tale om objektets, subjektets, proces autenticitet (Pettersson 2019, Blell-Kupetz 2011). Det kan fx betegne:
Repræsentation af indhold
Måden indhold konstrueres i undervisningen ved brug af forskellige (semiotiske) ressourcer til at give elever mulighed for at opleve, gøre sig erfaringer med og nå frem til erkendelser til brug i andre sammenhænge, med andre ord, hvordan vi bruger forskellige ressourcer til konkretisering af indhold og facilitering af elevers læreprocesser.
Materialiteter
Når vi taler om læremidler, så ligger der i ordet ‘midler’ en forestilling om et konkret, håndgribelig værktøj, et, der bruges med en bestemt hensigt (intention), nemlig at kommunikere. De kan både være anskuelsesobjekter og bøger, de kan også være lydmønstre og lys på en computerskærm.
Semiotiske ressourcer
Semiotik er læren om hvordan forskellige tegn kan sammensættes og skabe betydning, og semiotiske ressourcer kan derfor udgøres af mange forskellige elementer; tekster, kropssprog, billeder, fysiske artefakter, film mm.
Semantiske læremidler
Denne type læremidler kaldes også betydningsbærere og referere til læremidler, der bringer indhold ind i undervisningen, men uden en indbygget didaktik, fx film, litteratur, anskuelsesgenstande (Skovmand & Hansen 2011).
Didaktiske læremidler
Læremidler der er produceret med henblik på undervisning i et bestemt indhold med en indbygget didaktik, fx lærebogssystemer, læringsportaler, faglige læringsspil funktionelle læremidler (Skovmand & Hansen 2011).
Didaktiske delelementer
Begrebet dækker aktiviteter og opgaver der er didaktiserede men ikke er integrerede i didaktiserede forløb, fx spil og andre interaktive aktiviteter (Hansen & Bundsgaard 2012).
Funktionelle læremidler
Alle typer af læremidler der bruges som redskab til at håndtere indhold, men som ikke er semantiske eller didaktiske i sig selv, fx apps, tavler, værktøjsprogrammer (Skovmand & Hansen 2011).
Digital Literacy
Begrebet literacy betyder oprindeligt evnen til at læse, skrive og anvende tekster. I dag bruger vi digital literacy som evnen til at bruge IT og medier i samspil med andre mennesker til kommunikation, interaktion og vidensdeling
CEFR-niveauerne
I år 2000, udkom publikationen ‘Den Fælles Europæisk Referenceramme for Sprog’ som resultatet af en meget lang og kompleks arbejdsproces. Et af dens vigtigste output var ‘kan-’beskrivelsen af kompetencer på 6 sproglige niveauer, og ved hvis hjælp alle kan vurdere og få vurderet deres kommunikative kompetencer på alle sprog i hele Europa. Der findes som sagt seks niveauer, to for basis (A1 og A2), to for mellem (B1 og B2) og to for avanceret niveau (C1 og C2). På hvert niveau beskrives det man kan forstå og udtrykke på andre sprog. 2020 udkom “The CEFR Companion Volume” et supplement med deskriptorer for kompetencer forbundet med flersprogethed, mediering, interaktion og medier, og som dermed tager højde for den udvikling der har fundet sted siden 2000 på det sprog- og sprogdidaktiske forsknings- og udviklings felt.
I faghæfterne for sprogene fra 2019 bliver der fastlagt på hvilke niveauer eleverne skal afslutte folkeskolen; for engelsk vedkommende på B1, for tysk og fransk på A2.
Scenariedidaktiske greb
“Scenariebaseret undervisning er forløb, hvor eleverne sammen simulerer en meningsfuld praksis fra verden uden for skolen, hvor faglighed anvendes i en proces frem mod et produkt”; hvilket vil sige at udgangspunktet er meningsfulde praksisser. Du kan læse videre om de 9 karakteristika, som Simon Skov Fogh beskriver denne didaktik med, på EMU https://llk.dk/nrex9f.