Det er en god idé, at ikke alene resursepersonen, men også resten af skolens fremmedsprogslærere får mulighed for at modtage fremmedsprogsdidaktisk opkvalificering. Fælles kompetenceudvikling giver et fælles sprog i sprogteamet og bevirker samtidig, at resursepersonen ikke står helt alene med sin viden og med det fulde ansvar for at løfte den nye viden ind i organisationen. Alle i sprogteamet kan byde ind.
Ny viden kan formidles via en fagdidaktisk artikel eller lignende, som alle sproglærere skal læse, et oplæg af resursepersonen, et kursus, m.m. Det vigtigste er, at lærerne har mulighed for i fællesskab at diskutere og at arbejde med de nye faglige og didaktiske input. En måde systematisk at arbejde med dette på er via læringsfællesskaber.
Vi har i projektet Fremmedsprog, Forandring og Forankring udviklet og afprøvet en model for strategisk kompetenceudvikling i grundskolen. I denne model indgår der en række aktiviteter og forskellige aktører som spiller sammen og understøtter hinanden. I projektet fik alle lærere nogle kortere kursusforløb i de samme didaktiske temaer som på sprogfagsvejlederuddannelsen så alle har et fælles didaktisk sprog.
Vi anbefaler følgende veje til mere fremmedsprogsdidaktisk viden: