På den ene side er sproglig og kulturel bevidsthed udgangspunkt og første trin i en læreproces. På den anden side oplever vi ofte, især i udskolingen, stoftrængsel og nærmest et kapløb med tiden, der gør at tekstreception, opgaver og øvelser ofte hastes igennem. Imidlertid er sproglig og kulturel opmærksomhed og bevidsthed afgørende for, at kundskaber og færdigheder læres og fæstnes. Digitaliseringen medvirker potentielt til, at processerne accelereres endnu mere, at opmærksomheden afledes, og bevidstheden svækkes. Digitale formater kan imidlertid også udnyttes til at ‘sænke farten’ og give tid til at lægge mærke til, tid til at reflektere og tid til at handle (se også anbefaling #5).

I fagformål Stk. 1 for alle tre fremmedsprogsfag (Børne- og Undervisningsministeriet 2019a: 7, Børne- og Undervisningsministeriet 2019b: 7, Børne- og Undervisningsministeriet 2019c: 7) slås fast, at elevernes sproglige bevidsthed skal udvikles. 

I læseplanerne for de tre fremmedsprog udspecificeres de sproglige områder, bl.a. under området ‘sprogligt fokus’. Det drejer sig om opmærksomhed og bevidsthed om udtale, sprogbrugsregler, sætningsstrukturer, sprogstrukturer’, strategier i tysk (Børne- og Undervisningsministeriet 2019b: 31, 33, 36, 38 m.fl.) i engelsk (Børne- og Undervisningsministeriet 2019a: 31, 35, 39, 45) og i fransk (Børne- og Undervisningsministeriet 2019c: 31, 37, 38)

Under området ‘kulturmøder’ rettes derudover opmærksomhed imod sprog og kulturs tætte samspil. Et citat fra tysk faghæfte er “Sprog og kultur hører tæt sammen, de påvirker hinanden og indgår i et tæt samspil; sprog afspejler fx forskellige kulturers måde at tænke og leve på, hvilket eleverne skal udvikle en bevidsthed om” (Børne- og Undervisningsministeriet 2019b: 40). 

Derfor kan vi opsummerende sige at Fælles Mål giver hjemmel til at arbejde med udviklingen af elevernes sproglige og kulturelle bevidsthed. Dette arbejde kræver dog tid; hvorfor og hvordan det hænger sammen, kommer vi ind på i det teoretiske afsnit. Eksempler fra vores læremidler illustrerer nogle måder at arbejde med denne bevidsthed på. 

Se også anbefaling #5.

Lad os starte med et citat:

” […] one must first notice it. This noticing is an awareness of its existence, obtained and enhanced by paying attention to it. Paying attention is focusing one’s consciousness, or pointing one’s perceptual powers in the right direction … “ (van Lier 1996, s. 11). Først når man lægger mærke til noget, bliver dette virkeligt. 

Der hersker i forsker og praksis enighed om at læring (bl.a. som kognition) er en skabelsesproces der tager tid. På den ene side henstilles der til at man fra starten arbejder med sproglig opmærksomhed på sprogets forskellige niveauer (Drachmann 2018). At vælge dette arbejde til betyder ikke at vælge andet fra, men at skabe et bedre grundlag for tilegnelse af kundskaber og færdigheder - i det lange løb.

På den anden side udfolder forskning, hvordan sprog og kultur er i tæt samspil (Risager 2007), og dette eksemplificeres i bl.a. faghæfterne for fremmedsprog med sprogenes pragmatiske niveau fx med høflighedsregler og -fraser, talehandlinger så som argumentation mm.. Der er dog meget mere på spil, når man ser nøje på sprogenes pragmatiske niveau. Fx det at tiltale voksne mennesker med ‘Sie’ på tysk er ikke altid tegn på høflighed, ligesom det ikke altid er tegn på distance når De bruges på dansk. På engelsk findes der ingen Sie eller de, hvordan udtrykkes respekt og disrespekt i det tilfælde? Og ikke mindst hvordan kan nogen reagere på brugen af den rigtige eller den forkerte frase? Hvordan erkender jeg at ‘vi forstår hinanden’ eller at der er sket en misforståelse eller at en konflikt potentielt er på vej? Det er ikke altid fraser og ord alene, der leder os på sporet, for kommunikationen er multimodal. Selvfølgeligt er sprogbrugen vigtig, men andre og flere ‘tegnsprog’ skal tages i betragtning for at lykkes i kommunikationen (Kress 2010). 

A. En styrke ved at indhold repræsenteres digitalt er at kommunikationen er orkestreret ved hjælp af mange ‘modaliteter’ skrift, lyde, bevægelse, blikretning, mimik, perspektiver mm. De udtrykker ikke det samme, men det er dem alle tilsammen som skaber betydning. 

B. Arbejdet med ‘betydning’ i den forstand fremmer udviklingen af interkulturel kommunikativ kompetence. Den igen refererer til forskellige vidensdomæner, til holdninger og affekter, til færdighedsniveauer, men det kræver kritiske (diskurs) analyser til at forstå og tolke. Disse analyser kan støttes af digitale formater. 

C. Der er en tredje problemstilling i denne sammenhæng, som der skal tages højde for:digitalitetens potentielle effekter på sproglig-kulturel bevidsthed. Fagfolk advarer imod, at digitalitetens indtog kan have den effekt, at vi betragter ting mere overfladisk; der tales fx i nogle forskningsgrene om at den permanente strøm af billeder i vores dagligdag har den effekt, at vi ikke længere reflekterer eller problematiserer det vi ser, men derimod tror at forstå (Hallet 2009).