Hvis elever skal have mulighed for at positionere sig, som nogen der ved noget og har en holdning til den verden, de lever i, er det vigtigt, at sprogundervisningen understøtter elever i at lære at kommunikere effektivt og hensigtsmæssigt i en given kulturel og kommunikativ kontekst.

En forudsætning for dette er at stilladsere elevernes opbygning af både viden og sprog indenfor det tematiske felt. Dette kan foregå gennem arbejdet med forskellige ressourcetekster, hvor eleverne tilegner sig ny viden og nye indsigter, støttet gennem opbygningen af et tematisk ordforråd, herunder over- og underbegreber, fagbegreber og relevante sproglige strukturer.

Ligeledes er det relevant at beskæftige sig med ord og vendingers symbolske eller kulturelt afledte betydninger, for også at blive i stand til ‘at læse mellem linjerne’ (se også anbefaling #2). 

Og endelig er det nødvendigt at stilladsere det sproglige output. Dette kan fx foregå gennem et arbejde med analyse af modeltekster i samme genre(r), som eleverne forventes at skulle kunne mestre, med fokus på specifikke og relevante sproglige strukturer. 

Fremmedsprogsfagene i den danske grundskole bygger på et kommunikativt funktionelt sprogsyn. “Kommunikativt, da sprog er et redskab for både mundtlig og skriftlig kommunikation. Funktionelt, fordi sprog altid har en funktion i mellemmenneskelige relationer” (Børne- og Undervisningsministeriet 2019a: 28, Børne- og Undervisningsministeriet 2019: 24, Børne- og Undervisningsministeriet 2019c: 24). 

I fagformålene for fagene engelsk, tysk og fransk (Børne- og Undervisningsministeriet 2019a: 7, Børne- og Undervisningsministeriet 2019b: 7, Børne- og Undervisningsministeriet 2019c: 7) angives det ligeledes, at eleverne skal tilegne sig: kommunikative færdigheder, skriftlige og mundtlige (tysk og fransk) samt tekstmæssige kompetencer (engelsk) for at sætte dem i stand til at kommunikere nationalt og globalt i deres fremtidige liv. 

Det er ligeledes dette perspektiv, der gør sig gældende i kompetenceområderne mundtlig kommunikation, skriftlig kommunikation samt kultur og samfund. Overordnet set angives det således også i Fælles Mål, at eleverne skal lære at kommunikere hensigtsmæssigt i relation til både en given kulturel og kommunikativ kontekst. 

I arbejdet med at stilladsere elevers både receptive og produktive færdigheder samt deres tilegnelse af ny viden og nye indsigter, ligger der potentielle muligheder i genrepædagogikken og et funktionelt perspektiv på grammatik. 

Genrepædagogik drejer sig om, at elever lærer at læse, forstå og kommunikere, i det man kalder typiske skolegenrer. Eleverne bliver således socialiseret ind i forskellige skoletekst kulturer, der ofte danner udgangspunkt for forskellige måder at tænke og arbejde i skolens fag. Sprogteoretisk bygger metoden på systemisk funktionel lingvistik.

Systemisk funktionel lingvistik (SFL) er en funktionel grammatik, oprindeligt udviklet af den britiske lingvist M.A.K Halliday.  I SFL anskues sprog ud fra en vifte af valgmuligheder til meningsskabelse og i mindre grad som et finit sæt af regler for sprogbrug (funktionelt), men også som system (systemisk) (Gibbons 2018) . 

Det grundlæggende perspektiv i SFL er, at elever skal se på sprog som en skattekiste af forskellige ressourcer (til forskellige funktioner) man kan gå på opdagelse i og gøre brug af til at udtrykke sig hensigtsmæssigt og effektivt i en given kontekst. Selv om man også ud fra et SFL perspektiv skal passe på faldgruberne som sproglig opdagelsesrejsende (der er et system), er fokus først og fremmest på meningsskabelse, eller kommunikation, i forskellige kulturelle og situationsbestemte kontekster. 

En metode til stilladsering af det sproglige output elever forventes at skulle producere kunne derfor være dekonstruktion af et eksempel på output-genren, en modeltekst. Med udgangspunkt i det sociale formål for kommunikation og dermed valg af genre samt den umiddelbare kontekst for kommunikationen, kan man dernæst vælge at gå i dybden med 2-3 eksempler på prototypiske sproglige træk fra den valgte modeltekst. Gennem et eksplicit arbejde med hvordan modelteksten anvender de valgte sproglige træk til sit kommunikative formål, lærer eleverne således, hvordan sproglige ressourcer kan anvendes funktionelt og hensigtsmæssigt i en given kontekst. 

Hvis man gerne vil vide mere om SFL og eksempler fra praksis, kan man på EMU, Grundskole søge på ‘funktionel grammatik’ og finde eksempler fra både engelsk, tysk og fransk. 

Eller læse videre på Læremiddel.dk. Learning Tech 8: https://learningtech.laeremiddel.dk/wp-content/uploads/2020/12/Artikel3_LearningTech8.pdf