Digitale løsninger åbner op for uendelige muligheder for valg af tematisk indhold. Imidlertid kan de mange muligheder også blive en ulempe. 

I denne forbindelse vil vi pege på to problemstillinger:

1. Ved valg af det tematiske indhold skal man være opmærksom på, at man i et hvilket som helst tema møder stereotyper. Derfor er det vigtigt at være bevidst om de perspektiver og de stereotyper, som temaerne åbner op for. Det er umuligt ikke at overse nogle, men med følgende spørgsmål kan man selv træne sin bevidsthed. Fx: 
   
   - Hvilken kontekst og viden er der tale om her?
   - Hvem eller hvad repræsenteres og hvem eller hvad mangler at blive repræsenteret?
   - Hvilke billeder af verden præsenteres og hvordan?
   - Hvilke stereotyper får man øje på, og hvad kan motiverne bag dem være?
   - Hvordan forholder forskellige mennesker sig til dem?
2. Det er fortsat vigtigt at tage udgangspunkt i elevers interesse, forhåndsviden og erfaringer, når man vælger tematisk indhold. I denne sammenhæng er det ligeledes vigtigt med fokus på autenticitet, dog ikke kun i betydningen ‘på originalsprog’. For eleverne skal der være ‘noget’ ægte at arbejde med, noget der motiverer til handling og derfor giver mening for dem at bruge tid på (se også anbefaling #3 og anbefaling #7).

Fremmedsprogsfagene har deres genstand til fælles: sprog og kulturer. Disse befinder sig i en tæt faglig sammenhæng og et afhængighedsforhold til hinanden. Derudover har tysk, engelsk og fransk i den danske folkeskole de samme kompetenceområder og indholdsområder. 

Kompetencemålene under kultur og samfund i engelsk (Børne- og Undervisningsministeriet 2019a: 7) og tysk (Børne- og Undervisningsministeriet 2019b: 7) taler om at eleverne skal blive i stand til at sammenligne egen og andre kulturer og handle i kulturmøder på baggrund af deres forståelse af kulturer: Se bindende kompetencemål for engelsk efter 4. klassetrin (Børne- og Undervisningsministeriet 2019a: 8) og for tysk efter 7. klassetrin (Børne- og Undervisningsministeriet 2019b: 8). I fransk står der under kompetencemålet efter 7. klasse, at eleven har viden og efter 9. klassetrin kan agere som en del af det fransktalende fællesskab (Børne- og Undervisningsministeriet 2019c: 8).  

Læser man videre på tværs af de tre fremmedsprog, står der for alle tre fremmedsprogfags vedkommende, at det handler om få indsigt i sprog og kulturer, om hvordan kulturer indgår i sprogene, om udviklingen af færdigheder og holdninger mm., der gør det muligt at begå sig i en globaliseret verden. 

I alle tre fag tænkes der i en progression fra nære, hverdagsemner relateret til eget liv og hverdag, til mere komplekse og overordnede emner som åbner blikket imod en større verden. 

I folkeskolen bygges undervisningen op omkring tematiske forløb, som danner rammen for arbejdet med alle de elementer, der udgør sprog og kultur. Interkulturel kommunikativ kompetence kræver indsigt, viden og erfaringer med at ‘læse verden’, med andre ord kritisk tænkning over ‘verden’ (Freire 1972). 

Al læring starter med en forstyrrelse, en uoverensstemmelse med den viden eleverne allerede har, hvilket de oplever som et problem. Problemet opstår i en bestemt kontekst (social, historisk, kulturel), som eleverne først skal bevidstgøres om. De bliver forstyrret af, at de oplever ‘objektet’ værende anderledes end de forventer, eller også at andre oplever det anderledes end dem selv. Det får dem til at handle og handlingerne har potentiale for at frembringe ændringer. Et godt tematisk indhold giver mulighed for, at denne proces sættes i gang. Dette forudsætter endvidere, at eleverne bliver bevidste om diskurser som rammer for forskellige måder at sætte ord på på verden, altså begrebet diskurs forstået ud fra en sociologisk tilgang. 

Kramsch (2011) definerer diskurs som et symbolsk system med tre sider: 

• (symbolsk) repræsentation, dvs. ords og grammatiske strukturers betydninger og de associationer, de udløser. 
• (symbolsk) handling, ved at fokusere på, hvad ord gør, afsløres intentionerne bag. 
• (symbolsk) magt. Udsagn, tekster, diskurser står i tæt relation til andre diskurser som i et netværk og kan forstås, ved at man får øje på, hvilke diskurser der er vævet ind i hinanden, fx intertekstualitet. 

Som analyseværktøj til at afdække de forskellige diskurser kan spørgsmål som de følgende bruges: 

• Hvilken kontekst og viden er der tale om her?
• Hvem eller hvad repræsenteres og ikke mindst hvem eller hvad mangler at blive repræsenteret?
• Hvilke billeder af verden præsenteres og hvordan?
• Hvilke stereotyper får man øje på og hvad kan motiverne bag dem være?
• Hvordan forholder forskellige mennesker sig til dem?