Kombinationen af flere forskellige typer af ressourcer giver rige muligheder for forskellige former for oplevelser og interaktion, både med andre mennesker, kulturer og perspektiver, men i lige så høj grad med forskellige materialiteter. Dette er vigtige forudsætninger for udviklingen af kritisk kulturel og sproglig bevidsthed (se også anbefaling #2 og anbefaling #4).
I læseplanerne (Børne- og Undervisningsministeriet 2019a, Børne- og Undervisningsministeriet 2019b og Børne- og Undervisningsministeriet 2019c) for de tre fremmedsprog (engelsk, tysk og fransk) er der på forskellig vis fokus på elevernes anvendelse af digitale medier.
Receptivt i forbindelse med lydfiler, video, film, digitale læremidler i tysk (Børne- og Undervisningsministeriet 2019b: 30 og 35) og fransk (Børne- og Undervisningsministeriet 2019c: 30 og 35) og produktivt i tysk og fransk i henhold til skriftlig kommunikation (Børne- og Undervisningsministeriet 2019b: 31-33, 37-38, Børne- og Undervisningsministeriet 2019c: 31-32, 37-38).
I engelsk hører området ‘tekst og medier’ ind under kultur og samfund, og kompetencemål her for 5.-7. klassetrin angiver, at elever skal blive i stand til at kunne anvende forskellige medier i kulturmøder (Børne- og Undervisningsministeriet 2019a: 32).
Overordnet set skal eleverne dog i alle tre fremmedsprog lære at afkode, forstå og arbejde med forskellige multimodale teksttyper fra forskellige medier og gøre brug af digitale værktøjer til at understøtte deres produktioner.
Når målet med undervisningen er interkulturel-kommunikativ kompetence tilbyder digitale ressourcer mange muligheder. For det første er kommunikation multimodal, den benytter sig af forskellige tegn (semiotiske ressourcer), hvoraf sproget kun er det ene. Mimik, gestik, kropsprog, lyd, bevægelse mm. er eksempler på andre tegn. Det er samspillet mellem alle disse tegn, der skaber mening. Digitale ressourcer har det særlige potentiale at kunne integrere disse forskellige tegnsprog og dermed muliggøre sanselige oplevelser. Det samme gør sig gældende med de analoge læremidler, der især kan pirre taktile og olfaktoriske sanser, på anden vis. Derfor er valget af digitale semiotiske ressourcer ikke ensbetydende med at analoge ressourcer såsom bøger, artikler, billeder, anskuelsesobjekter, konkrete artefakter ikke skal bruges - tværtimod.
Når det drejer sig om digitale læremidler til repræsentation af indhold og iscenesættelse af aktiviteter er det relevant at kigge nærmere på:
Semantiske læremidler : tekster, videoer, sagprosa/skønprosa, film(trailere), animationer, billeder mm. til at repræsentere indhold i undervisningen
Didaktiske delelementer: fx spil og andre interaktive aktiviteter til elever, der ikke er integreret i didaktiserede forløb
Funktionelle læremidler: Værktøjer, apps, programmer mm. til produktion, kommunikation og processtyring (bl.a. de mange muligheder, tilgængelige på Skoletube). Deres funktion er at facilitere didaktiske og semantiske delelementer i læremidlet.
På tysk, engelsk eller fransk findes der et hav af homepages fra aviser, virksomheder, skoler, institutioner fx kommuner, jernbaner, sygehuse, kirker, teatre, symfoniorkestre ... you name it.
Opslag på blogs, Instagram, Facebook, TikTok
Google.maps, satellite view, street view
Også fjernsynskanaler såsom ARD og ZDF tilbyder sider for børn og unge. KiKA, BR og lignende er hjemmesider du nok kender, men alle regionale fjernsynskanaler har lignende tilbud. OG glem ikke de andre tysktalende lande!
https://www.kika.de/index.html
https://www.br.de/kinder/index.html
Til engelsk findes der på især YouTube et hav af film og små videoer. Hvis man søger på ESL, teaching English eller på temaer som fx Human Rights, Gender Stereotypes vil man kunne finde mange interessante bud på fx ressource tekster til engelskundervisningen.
Ligeledes findes der flere hjemmesider med online spil fx:
Solve the outbreak: https://www.cdc.gov/mobile/applications/sto/web-app.html (om at undgå en pandemi)
Bad News: https://www.getbadnews.com/#intro (om hvordan ‘fake news’ påvirker os),
Se også fx:
British Councils hjemmeside hvor unge native-speakers skriver blogindlæg og producerer små videoer (Study Zone og Magazine). Teksternes sværhedsgrad er vurderet ift. CEFR niveauerne. Der findes et hav af opgaver til teksterne, men man kan også bare bruge dem som semantiske læremidler og selv sætte dem ind i en didaktisk ramme.
https://learnenglishteens.britishcouncil.org/
Derudover findes der forskellige online teenage magazines, som fx det amerikanske TeenInk:
https://www.teenink.com/
For tysk findes der et hav af didaktiserede undervisningsforløb på nationale og internationale platforme. Her får du kun nogle få eksempler for didaktiseret materiale til tysk. Du kender dem måske og bestemt en hel del mere:
https://www.goethe.de/prj/stg/en/index.html?wt_sc=stepintogerman
https://www.dw.com/de/deutsch-lernen/s-2055
https://www.grenzgenial.dk/de
https://deutschlernerblog.de/deutsch-lernen-in-social-media-tipps-zum-deutschlernen-im-internet/
Ligeledes på engelsk findes der uanede mængder af hjemmesider indeholdende didaktiske delelementer.
Her fx et par med ideer til arbejdet med ordforrådstilegnelse:
https://theidealteacher.com/teach-vocabulary-in-your-classroom
https://www.literacyworldwide.org/blog/literacy-now/2017/05/17/fun-and-effective-ways-to-enhance-vocabulary-acquisition
Om ‘Teaching turn-taking’:
https://www.usingenglish.com/teachers/articles/how-to-teach-turn-taking.html
Og endelig en hjemmeside med ideer til drama activities, både fysisk og online:
https://dramaresource.com/making-drama-out-of-a-crisis/
Derudover kan man finde uanede mængder af hjemmesider, hvor der trænes og øves grammatik. Her skal man dog være meget selektiv, idet flere af disse ressourcer er ren kontekstløs træning af grammatiske strukturer.
British Council, som før nævnt har ligeledes mange små didaktiske forløb til træning af fx kommunikative færdigheder, til tekstarbejde eller til sproglig træning.
https://learnenglishteens.britishcouncil.org/
https://learnenglishkids.britishcouncil.org/
På Skoletube findes der et stort udvalg af digitale funktionelle læremidler eller værktøjer, fx Book Creator, WeeVideo, Prezi mm. Alle apps indeholder grundige forklaringer i form af tutorials og eksempler på, hvordan andre har brugt det pågældende værktøj.
Specifikt kan vi nævne:
Padlet
En padlet er en slags digital opslagstavle
Formål: fx at fastholde resultater af diskussioner og brainstorms, støtte samarbejde mellem elever,
Fordele ved brug af padlet:
Se anbefaling #3 - eksempel 1 og eksempel 4.
Jamboard
Jamboard fungerer på samme måde som Padlet og kan bruges som kollaborativ værktøj fx til gruppearbejde, gruppers præsentationer, vidensdeling mellem grupper mm.
Fordele ved brug af Jamboard:
Se anbefaling #3 - eksempel 2