Vi har allerede rundet tematisk og sprogligt indhold (anbefaling #2 og anbefaling #5), medier og tekster (anbefaling #3 og anbefaling #4). Her zoomer vi ind på aktiviteter, opgaver og arbejdsformer i elevcentreret undervisning 

• Faseinddelt undervisning hjælper med at undgå fragmentering og styrker oplevelsen af sammenhæng 
• Tasks i sig selv kan være motiverende, da handlingerne bliver indlysende nødvendige. 
• Scenariedidaktiske greb  hvor elever overtager virkelighedsnære roller og arbejdsopgaver, der gør vidensdeling og kollaboration nødvendig,  kan yderligere forstærke elevers oplevelse af mening. I den forbindelse giver det mening at bruge digitale muligheder i flere faser af undervisningen (se også #6) til brainstorming og opsamling, til idegenerering, planlægning, kollaboration, kommunikation, produktion og formidling. 

Kravene om ‘at indgå i samarbejde’, om ‘nødvendig aktiv medvirken og interaktion i processer’, om at’ arbejdet skal give mening for eleverne’ bliver gentaget mange gange. I fx engelsk faghæfte bruges begrebet meningsfuld(t, e) 40 gange, i tysk 20,  i fransk 17, ikke mindst i afsnittene om ‘tekster og medier’. 

Her nogle eksempler fra læseplanen i tysk: ”Den mundtlige og skriftlige interaktion med andre skal opleves som meningsfuld” (Børne- og Undervisningsministeriet 2019b: 28), ”opgaver og kontekster, hvori sproget bruges aktivt, skal være meningsfulde” (Børne- og Undervisningsministeriet 2019b: 38).

I alle tre faghæfter handler det om at lære at vælge og anvende it-værktøjer og at arbejde med elevernes forståelse af analoge og digitale kilder i meningsfulde sammenhænge. Derudover lægger det tværgående tema ‘it- og medier’ op til kontakt- og samarbejdsmuligheder med andre mennesker, hvilket opfattes som motiverende, autentisk og dermed meningsfuldt (se også anbefaling # 5). 

Betragtet fra et læringsrationale læres et fremmedsprog for at kunne handle i møder med andre. Men sproget selv læres samtidigt med at der handles på sproget, helst i ægte kommunikationssituationer, hvilket kan  være udfordrende. Det siger sig selv at elever tager det besværlige arbejde på sig, når de anser det, der skal gøres, for at være betydningsfuldt, vigtigt og autentisk. Begrebet autenticitet skal her præciseres, for det kan relatere til:

1. genuin sprog, dvs. produceret af native speakers for native speakers
2. et reelt sprogligt budskab produceret af reelle afsendere henvendt til reelt eksisterende modtagere
3. situationer i klasserummet, hvor elever føler sig optimalt udfordrede og personligt engagerede
4. opgaver (tasks), som opleves som meningsfulde (modsat kunstige) 

Hvis du vil læse mere om autenticitet i fremmedsprogsundervisningen, se Gilmore, van Lier. 

I vores sammenhæng refererer vi især til punkt 2, 3 og 4, når vi taler om autentisk undervisning. Fx et godt tematisk indhold stiller eleven over for et problem eller forstyrrelse, som motiverer hende/ham til at handle, undersøge, opstille hypoteser, afprøve dem, omstrukturere sin viden osv., automatisere og producere sprog. I den situation er 2, 3 og 4 i spil. 

Undervisningen skal ideelt støtte op om det autentiske, hvilket sker, når 

• den indholdsmæssige kommunikation er i fokus
• undervisningen sættes i gang af en kommunikativ undersøgende eller problemløsende opgave
• indhold, tekster, metoder og aktiviteter hænger sammen og giver mening i den respektive kontekst 

Her fremhæves tre undervisningsformer som potentielt lever op til disse krav, nemlig den projektorienterede, den task baserede og den scenariebaserede undervisning. Disse tre har til fælles, at et (potentielt) reelt problem eller udfordring forsøges løst i interaktion med andre

Det projektorienterede undervisning er en velkendt undervisningsform, derfor knytter vi her kun et par ord til de andre to: 

Den task baserede undervisning er et faseopdelt undervisningsdesign, en arbejdsplan læreren leverer. Processen, der sættes i gang, afspejler elevens (om)fortolkning af ‘arbejdsplanen’.

Scenariebaseret undervisning tager udgangspunkt i et scenarie, hvilket Simon Skov Fougt definerer som “[...] fælles forestillinger eller faktiske situationer som eleverne kan forestille sig, leve sig ind i og agere indenfor med givne eller af eleverne identificerede udfordringer, som de kan undersøge og handle i forhold til gennem brug af artefakter, teknologier og faglige tilgange og redskaber, og som kan have forskellige udfald.”