Baggrunden for arbejdet med flersprogethedsdidaktik var, at de deltagende lærere fra Københavns åbne Gymnasium gerne ville motivere eleverne ved at bringe mere af deres egen sproglige bagage i spil. At udnytte det aktivt i undervisningen og ikke kun kunne sige, nå hedder det også sådan på tyrkisk, det var da sjovt. I skolesystemet er sprogene oftest adskilt, på nær i AP som netop arbejder med sprog på tværs. Det vil sige, der er en singulær tilgang, mens flersprogethedsdidaktikken præsenterer en pluralistisk tilgang (Daryai-Hansen, 2018, s 208). Her er sprogene integreret og alle sprog anvendes som ressourcer i læringsprocessen. Dette fokus giver eleverne en anerkendelse af det, de kommer med i bagagen og dermed også en større glæde for arbejdet med sprog. 

En af inspirationskilderne har været Tidligere sprogstart (om en ny begynderdidaktik i folkeskolens fremmedsprog) der netop havde samme udgangspunkt. 

Det er vigtigt at understrege, at sprog, man har i sit repertoire, ikke skal forstås som sprog, man kan flydende eller kun er relevant for elever med flere modersmål. En pointe er netop, at man også kan trække på sin viden om sprog og sprogbrug fra fodboldklubben, fra en ferie i Kroatien, fra en koreansk serie eller fra familien i Sønderjylland. 

Ifølge Daryai-Hansen er de flersproglige dimensioner viden, færdigheder og holdninger (Daryai-Hansen, 2018, s 221). Man skal vide noget om sprog og sprogtilegnelse, og man skal kunne analysere og tale om sproglige fænomener, men der er også knyttet mange følelser til den måde, man ser på sprog og arbejder med det. Især den sidste dimension var central i projektet, da projektdeltagerne arbejdede med at styrke elevernes lyst til at lære sprog og tilegne sig viden og færdigheder inden for sprog. 

I projektet oplevede de deltagende lærere, at eleverne synes, det er sjovt at arbejde med flere forskellige sprog. I en evaluering af gymnasiets AP-forløb med den flersproglige vinkel siger over halvdelen, at øvelserne er motiverende. Mange kan lide den undersøgende tilgang og den kollaborative arbejdsform, der oftest er i øvelserne. De opdager sammenhænge mellem sprog, som de kan bruge i deres videre sprogarbejde, og også elever med anden etnisk baggrund oplever, at deres sproglige viden bliver anerkendt. 

Det er projektdeltagernes oplevelse, at det som lærer er befriende at arbejde som guide og motivator i elevernes sproglige udvikling. 

Daryai-Hansen, P. (2018). Flersprogethedsdidaktik i fremmedsprogsundervisningen – hvorfor og hvordan? I P. Daryai-Hansen, & D. Albrechtsen (red.), Tidligere sprogstart – ny begynderdidaktik med fokus på flersprogethed. Københavns Universitet: Konsortiet for Sprog og Fagdidaktik i folkeskolen, s. 204-226, især figurene side 217 og 220. 

AP-forløbet er emneinddelt fordelt på fem emner foruden introduktion og projektarbejde med henblik på eksamen til sidst. Emnerne gælder både almendelen og latindelen, og der er et tæt samarbejde mellem AP-almenlærer og AP-latinlærer, som i videst mulig udstrækning har deres undervisningstimer i forlængelse af hinanden. 

Hvert emne indledes med en flersproglig øvelse, der har til hensigt at præsentere emnet og sætte gang i elevernes gættestrategier og sproglige opmærksomhed. I de fleste øvelser skal eleverne kun bruge deres sproglige bagage og hinanden idet, øvelserne lægger op til arbejde i grupper. Øvelserne leder desuden hen til sprogligt arbejde med fx ordklasser, etymologi etc. Herefter arbejdes med tekster til emnet på primært dansk og engelsk i almendelen og latin i latindelen, ligesom det sproglige fokus trænes. 

AP-forløbet afsluttes med to prøver, hvoraf den ene del har elementer fra flersprogethedsdidaktikken. 

Hvis I ønsker inspiration til, hvordan arbejdet med flersprogethed kan indgå i et samlet AP-forløb, kan I her se eksempet fra Københavns åbne Gymnasium. Der er tale om et arbejdsdokument fra Københavns åbne Gymnasium, der udover øvelserne i flersprogethed inkluderer internt udarbejdede øvelser inden for andre temaer.