Digital literacy forstås som evnen til at bruge IT og medier i samspil med andre mennesker til kommunikation, interaktion og vidensdeling, herunder også i integration med fysiske og analoge ressourcer. Digital literacy er derfor et vigtigt aspekt af kritisk kulturel og sproglig bevidsthed og bør have stor bevågenhed i fremmedsprogsundervisningen.
Der er flere former for digital literacy, hvor eleverne bør støttes og stilladseres:
Jf. videns-, færdighedsområder og -mål i faget tysk efter 9. klassetrin (Børne- og Undervisningsministeriet 2019b: 13), skal elever kunne ”anvende digitale medier til kommunikation og enkel sprogproduktion på tysk” og i faget engelsk efter 9. klassetrin (Børne- og Undervisningsministeriet 2019b: 15), kunne ”producere multimodale teksttyper på engelsk”.
For begge fag gælder, at elever skal kunne interagere med andre ved brug af digitale teknologier på henholdsvis tysk eller engelsk på baggrund af en forståelse af kulturelle og samfundsmæssige forhold.
For alle tre fremmedsprog er IT og medier desuden et tværgående tema (Børne- og Undervisningsministeriet 2019a: 50, Børne- og Undervisningsministeriet 2019b: 42, Børne- og Undervisningsministeriet 2019c: 42).
Vær opmærksom på, at der i Undervisningsvejledningen for de tre sprog ligeledes beskrives, hvordan elever kan arbejde med og udvikle digitale kompetencer gennem fire forskellige elevpositioner:
Jf. også IT og Medier Vejledning fra EMU
Man kan integrere arbejdet med digital literacy ud fra flere forskellige perspektiver. Et muligt perspektiv kunne være med udgangspunkt i genrepædagogikken. Genrepædagogikken drejer sig om, at elever lærer at læse og forstå samt at kommunikere, i det man kalder typiske skolegenrer. Eleverne bliver således socialiseret ind i forskellige skoletekst kulturer, der ofte danner udgangspunkt for forskellige måder at tænke og arbejde i skolens fag. Det overordnede formål med genrepædagogikken er, gennem stilladsering af arbejdet med de forskellige genrer og gradvis overdragelse af elevansvar at give alle elever mulighed for udvikle succesfulde elev identiteter i relation til skole og læring. Gibbons (2015) beskriver tre overordnede kategorier af typiske skolegenrer:
På baggrund af en kontinuerlig teknologisk udvikling argumenterer Hansen (2018) for nødvendigheden af, at skolegenre repertoiret udvides med tre nye kategorier af genrer:
Et andet perspektiv, der bør arbejdes med i fremmedsprogsundervisningen, er begrebet media literacy. Her er fokus på medier, så som sociale medier, film, multimodale tekster mm. Burn & Durran (2007) har ud fra deres mange forskellige skoleprojekter udviklet en forståelse af media literacy som værende: