Det er for mange elever ofte et sejt træk at arbejde med portfolio eller refleksionsopgaver, som derfor skal tydeliggøres og integreres i en indholdsmæssig kontekst. Derudover opleves refleksionsopgaver der er didaktiserede eller organiserede i en bestemt struktur som motiverende for eleverne.
Det er også vigtigt, at eleverne får mulighed for at bruge en vifte af forskellige modaliteter eller medier til fastholdelse af viden, erfaringer og oplevelser, fx at tage billeder, lave podcasts, producere multimodale tekster mm.
I fagformål for både engelsk, tysk og fransk angives det, at eleverne skal udvikle deres sproglige bevidsthed og fremmedsprogsindlæring, I tysk og fransk, gennem ”valg af egnede sproglærings- og kommunikationsstrategier” (Børne- og Undervisningsministeriet 2019b: 7, Børne- og Undervisningsministeriet 2019c: 7) og i engelsk ved at ”udvikle kulturel og interkulturel forståelse gennem oplevelse, fordybelse og virkelyst” (Børne- og Undervisningsministeriet 2019a: 7).
Ligeledes angives det, at undervisningen skal give eleverne mulighed for at “bevare lysten til at beskæftige sig med sprog og kulturer til fremme af deres alsidige udvikling” (Børne- og Undervisningsministeriet 2019a: 7, Børne- og Undervisningsministeriet 2019b: 7, Børne- og Undervisningsministeriet 2019c: 7)
Fordybelse samt udvikling af bevidsthed og forståelse kræver refleksion. Denne refleksion bør stilladseres gennem fx. didaktiserede refleksionsopgaver og en løbende formativ evaluering. Hvis eleverne skal bevare lysten til at lære, er det ligeledes vigtigt, at refleksionsopgaverne er meningsfulde og dermed motiverende for eleverne at arbejde med.
For at fastholde ny læring og nye indsigter - for i det hele taget at blive bevidst om ny læring og nye indsigter, er det vigtigt at integrere integrere evaluering og refleksion som en del af sprogundervisningen.
Det er vigtigt, at der er en form for systematik i evalueringsaktiviteter, så elever og lærer får mulighed for at danne sig overblik over progression og udvikling. En mulighed for dette er fx anvendelsen af en portfolio, hvor elever kan samle produkter og refleksioner.
Ligeledes er det vigtigt, at evaluering er dialogisk, så både lærerens og elevernes perspektiver på målopnåelse og tilegnelsen af nye indsigter kommer i spil. Dette kan foregå i dialog med både klassekammerater og lærer. Det er vigtigt for elevernes motivation, i relation til både undervisning og evaluering, at læreren lytter til elevernes perspektiver og behov, så man kontinuerligt kan tilpasse elementer i undervisningen. Alternativt er der en fare for, at fremmedsprog ‘blot’ bliver et fag på skemaet, og at det man lærer ikke rigtigt kan bruges i den virkelige verden. Og ikke mindst er det vigtigt, at refleksions- og evalueringsaktiviteter er didaktiserede, så de bliver meningsfulde for eleverne (jf. anbefaling #7). Opgaver som “reflekter over”, og så tre spørgsmål opfattes ofte af eleverne som kedelige og irrelevante uden mulighed for at personliggøre formidlingen af nye indsigter, men også ofte som indirekte forventede svarkategorier bestemt af læreren. Derfor er det vigtigt, at evaluerings- og refleksionsopgaver lægger op til motiverende og relevante produkter, der har potentiale til at rumme elevers ægte og personlige refleksioner. Der ligger et stort potentiale i at anvende digitale læremidler her, både semantiske, didaktiske og funktionelle.
Som bekendt skelnes der mellem summativ, bagudrettet evaluering og formativ, fremadrettet evaluering.
Summativ evaluering har til formål at dokumentere elevers opnåelse af fastsatte mål. Dette kan være mål for et forløb eller dele af et forløb, eller opnåelse af overordnede ministerielt fastsatte slutmål i et fag, der evalueres summativt i form af fx folkeskolens afgangsprøver.
Formativ evaluering, der karakteriseres som den løbende interne evaluering, har til formål, at elever reflekterer over egen læring og tilegnelse af nye indsigter, og at læreren reflekterer over egen undervisning i relation til læringspotentiale og elevernes behov. Den formative evaluering er fremadrettet og har til formål, at eleverne bliver bevidste om ny læring og nye indsigter, og hvad der skal/kan arbejdes med fremadrettet. For læreren giver den formative evaluering mulighed for at tilpasse undervisning, indhold og mål.
Grundlæggende kan man sige at de to former for evaluering repræsenterer to forskellige perspektiver, evaluering af læring og evaluering for læring og på denne måde komplementerer hinanden.
Første fase i planlægningen af et forløb er derfor at fastsætte klare mål for både tilegnelse af færdigheder, viden og nye indsigter samt at eksplicitere dette for eleverne, så de kender retning og formål. Dernæst er det vigtigt at indtænke summativ evaluering som afslutning på hele forløbet eller undervejs i kombination med formativ evaluering.
Summativ evaluering kunne fx være af den afsluttende outputgenre. I hvor høj grad målene for sproglig viden og sproglige færdigheder er opnået i relation til kommunikationspotentialet i den valgte genre. Eller fokus kunne være på tilegnelse af nye indsigter, fx i form af udarbejdelsen af et kreativt produkt, kommunikation af nye indsigter til et publikum uden for klassen mm. (fx #8 Eksempel 5). Formativ evaluering kan være i form af opgaver og aktiviteter, der lægger op til refleksion over det tilbudte indhold, ord/begreber mm. samt hvad man gerne vil vide mere om, eller hvordan man kan bruge ny viden eller nye indsigter fremadrettet.